I ‘Slut Starut’ bliver drømmen om det perfekte hjem – et sMart hOme – forvandlet til det totale mareridt.
Er det ikke fantastisk hvad elektronikken kan gøre for mennesket. På godt 100 år har elektricitet og elektronik vendt op og ned på hverdagen i hjemmet. Tip- oldemor ville tabe næse og mund, for lyset tænder og slukker selv, døre og vinduer åbner og lukker, varmen og komfuret passer sig selv. Men hvor stopper denne styring af vores privatliv? Kan elektronikken i fremtiden indrette vores hjem og opdrage vores børn – bliver der stadigvæk plads til at være et menneske?
Nysgerrighed på verden
Forestillingen ‘Slut Starut’ starter i fuld harmoni. To ‘tvillinger’ i blå overalls bevæger sig synkront rundt i et hvidt univers som de undersøger med undren og glæde. Et genialt lydspor er med til spore os publikum ind denne glæde over en masse nye Aha oplevelser. Sammen tegner de to væggen til det nye hus hvor pigen Starut skal bo sammen med sine hi-tech-fascinerede forældre.
sMart hOme
Det nye hus kan indrette sig selv. Det godkender kun møbler og ting der passer ind i det super strømlinede look. Der er dog plads til en klassisk PH lampe. Men Starut må opgive at få sine kitchede blomsterkurve ind i det nye hjem for huset protesterer med en rød lampe og et øv-signal. Til gengæld er hendes forældre altid tilstede i huset på tabletskærme, selvom de er på arbejde et eller andet sted der kaldes ‘skyen’.
Digital læringsmålstyret undervisning
Det nye hus kan opdrage og undervise et barn. Starut får lov til at dække bord med sund morgenmad, spisetiden bliver stramt tilrettelagt, væk med Staruts enhjørningtøjdyr, og så kan skolen begynde hjemme i huset. Udviklerne af sMart hOme ved at undervisning skal være en leg, så skolen ligner selvfølgelig et computerspil med belønning når man gennemfører en bane. Og det går fint i starten, bevægelse i undervisningen er heller ikke glemt, bortset fra at husets størrelse ikke er designet til englehop og fysisk udfoldelse. Huset strammer til omkring Starut og hun ønsker bare at tage på skovtur med sine forældre. Ud i naturen med madkurv og det hele.
Nu kan det være nok
Matematiklektionen starter med let adition som 1 + 1 og 2 + 2 men niveauet bliver hurtig svært og med opgaven 5043 : 107,7 kommer Starut i vanskeligheder. Hun forsøger at løse den umulige opgave men fantasien i figur af Enhjørningen tager al koncentrationen. Det bliver ikke bedre da systemhuset beder hende om at evaluerer sin egen indsats på en skala fra 1 – 10. Ansvar for egen læring hedder det, for det er jo aldrig systemet der er noget galt med. Men Starut har fået nok!
Når enden er god
Slut Starut kan ses som et eventyr for børn og som et indslag i stressdebatten for de voksne; skal forældreintra lukkes og er for meget brug af computer og tablet skadeligt? Styrer elektronikken mennesket eller er det mennesket der styrer elektronikken?
På Anemonen lykkes forestillingen ‘Slut Starut’ med en meget fin balance i sammenspillet mellem skuespillere, scenografi, musik/lydspor og de digitale virkemidler
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.