ArtiklerUnge & Voksne

November måneds skuespiller – Mette Horn

Køb:

Hun er kendt som damen med de blå tænder og alle teenagebørns værste mareridt om en pinlig mor. Men inde i Mette Horn bor en lille vred mand, der bare vil elskes. 

Den lille blå bog 
Fulde navn: Mette Agnete Horn.
Født: Den 11. januar 1965.
Uddannet: Skuespiller fra Aarhus Teater i 1991.
Civilstatus: Gift med Sten Iversen siden 2006.
Værste julegave: Da hendes mand for 4 år siden gav hende en brødrister i julegave. Eneste bonus var, at hun som skuespiller mestrer at smile falsk.

SE OGSÅ: “Laus Høybye hjælper Mette Horn i en travl tid”

Teater er en hovedpinepille
Mette Horns teaterdebut skete, da hun som 29-årig spillede forestillingen ’Eventyr på fodrejsen’ på det daværende ABC-teater. På det tidspunkt var hendes far meget syg, hun sad en hel nat på hospitalet  for at passe ham, og hen ad morgenen døde han. Senere på dagen skulle hun spille forestilling, og mod sit første instinkt tog hun imod sygeplejerskernes råd om at aflyse. Det var hendes første aflysning af en teaterforestilling, og hun følte et kæmpe ansvar for, at så mange mennesker nu ville blive skuffet over ikke at skulle i teatret. Det hun fandt ud af den dag, var at teater for hende er en pause fra sig selv. Så når man oplever smerte i privatlivet, er det en utrolig stor befrielse at spille teater. At the show must go on og at man som skuespiller bliver nødt til at parkere sine følelser i garderoben, kan virke smertelindrende for en stund.

Vi er alle damen med de blå tænder
Mette Horn er især kendt som damen med de blå tænder fra satiregruppen ‘Emmas Dilemma’ med bl.a. Lotte Svendsen. I år 2000 var de godt i gang, og sad en aften med de andre medlemmer og udviklede figurer og historier til en serie på DR2. En af medlemmerne var blevet fuld i rødvin og havde fået blå tænder, og der gik det op for Mette Horn, at for meget rødvin kan virke som sandhedsserum; det begynder i det små med ros og kærtegn, men eskalerer hurtigt til at hive tæppet væk under fødderne på folk med pinlige sandheder. Dét kunne de bruge i deres show. Damen med de blå tænder blev Mette Horns gennembrud, og gennem årerne har hun fået mange henvendelser fra folk som mente, at figuren var bygget over dem selv eller deres søster, tante, svigermor eller mor. I tv har du måske også set hende i DR-serien ‘Rejseholdet’, i TV2-serien ‘Hotellet i flere satiriske tv-programmer. Og i filmene ‘Nynne’ eller ‘Se til venstre, der er en svensker’.

Fraskilt på ty og i virkeligheden
Mange kender især Mette Horn som den fraskilte, pinlige mor Agnete i tv-serien ‘Max Pinlig’. Aldrig har noget stakkels drengebarn haft en så pinlig mor. Mette Horn var selv blevet skilt fra sine børns far, og tingene var faldet i hak for hende. Og så mødte hun Sten der solgte kuglepenne og selvom de var vidt forskellige, overgav hun sig. Tilsammen har parret tre store børn. I dag er hendes to børn voksne, og for tre år siden flyttede den yngste datter hjemmefra. Så nu har Mette Horn tid til at hygge sig med sin mand – og spille teater.

SE OGSÅ: “Laus Høybye møder en jule-jaloux Mette Horn”

Aktuel i ‘Et Juleeventyr’ på Nørrebro Teater
Du kan opleve Mette Horn for andet år i træk i rollen som teaterhistoriens sureste mand Scrooge i en familieforestilling på Nørrebro Teater i november og december. Den sure dame med de blå tænder er blevet til den sure mand. En mand, der dybest set gerne vil være god, som vil elske og elskes. Ligesom vi alle sammen vil.

Kilde: Wikipedia, Information.dk, Politiken.dk, Seoghoer.dk og Femina.dk

Om artikelserien
Hver måned sætter Teaterbilletter fokus på en skuespiller, som er aktuel på et af vores teatre. Dyk ned i de mange spændende menneskers metier og husk at skuespillere opleves bedst på scenen i teatret.

Køb:

Oplev Mette Horn spille teaterhistoriens sureste mand
Måske bliver det jul igen i år?