Nogle gange kan det betale sig at arbejde i kulturbranchen. Teaterbilletters udsendte fik en af de sidste premierebilletter til Østre Gasværk Teaters store satsning: verdenspremieren på den engelske bestseller ’Jordens søjler’ af den efterhånden ret velhavende forfatter Ken Follett.
Bogen ’Jordens søjler’ er oversat til 30 sprog, og har solgt over 25 millioner kopier. Bogen er blevet filmatiseret som en miniserie til tv, som bl.a. blev sendt på DR i påsken 2016. Men aldrig før opsat som musical. Før I aften. En så spektakulær baggrund kræver sine deltagere. Listen med kendte navne, der er inviteret til premieren, overskrider tre tætskrevne A-sider, og som journalist skal man gøre sit forarbejde, sætte sig sine mål og tage de spidse albuer på.
I Østre Gasværk Teaters store forhal summer det af forventning. 800 mennesker snakker, krammer, hilser og venter – på aftenens hovedperson Ken Follett. 800 journalister, fotografer og begejstrede boglæsere med ’Jordens Søjler’ under armen og et håb om at få den signeret af forfatteren, flokkes om indgangen, hvor Ken Follett lige straks skal ankomme.
100 andre bøger
Mens vi venter på Follett, nærmest støder jeg ind i den 82 årige Morten Grundwald, med stok og på udkig efter sin datter Tanja. ”Glæder du dig”, spørger jeg? ”Ja, jeg er fuld af forventning! Jeg kender jo flere af de unge mennesker der er med i forestillingen”, fortæller han.
”Har du læst bogen?” ”Nej, men jeg har læst mindst 100 andre bøger – man behøver ikke at læse bogen for at se forestillingen. Teater skal opleves ubesværet, man skal kunne gå ind fra gaden og se forestillingen uden forkundskab”, nærmest foredrager Morten Grundwald inden han går mod den røde løber, hvor han bliver forenet med sin datter og rækken af knipsende kameraer med ekstra store linser i dagens anledning.
Kamp for de kendte
Der hersker benhård konkurrence foran det opstillede lærred beregnet til fotoshoot af de inviterede kendte. Den røde løber fra indgangsdøren munder naturligt ud i området, hvor de kendte stiller sig op og poserer for derefter at forsvinde ud til venstre, direkte mod VIP-området, der lokker med god plads bag højrøde, udspændte tov, piger der skænker champagne og andre kendisser at tale med. En række garvede fotografer med mindst lige så garvede journalister fra morgenaviserne og ugebladene venter rutineret. Jeg maser mig med frem, hiver min fotograf med mig og gør klar til kamp.
Overborgmesteren smutter
Mens kendis efter kendis træder frem til fotografering på den røde løber, peger alles ansigter mod indgangen, da aftenens absolutte hovedperson Ken Follett ankommer. Teaterbilletters udsendte maser sig frem mellem store mænd med telelinser på kameraerne, og når at opfange brudstykker af samatalen med de øvrige journalister: ”Jeg er her kun i dag, og tager hjem i morgen. But I’ll be back! Jeg håber at forestillingen bliver god – og jeg er naturligvis spændt, meget spændt!”. Lige før Follett vender sig for at styre mod den forjættede VIP-lounge, når jeg at spørge: ”Er du nervøs?”. ”Næsten!”, bekræfter Ken Follett venligt inden han presser sig igennem mængden med retning mod VIP-området.
Mens jeg taler med Follett ser jeg i min øjenkrog mit næste offer; overborgmester Frank Jensen, som bevæger sig målrettet mod VIP-området og når at forsvinde ind bag den røde målstreg inden jeg får fanget hans blik.
Holder med de gode
I stedet stiller jeg mig pænt bagest i køen til Kurt Ravn. Han fortæller til en mandlig journalist med briller og diktafon: ”Jeg er stor fan af bogen. Også af efterfølgeren. ”’Uendelige verden’!” bryder journalisten ind. ”Ja, ’Uendelige verden’ bekræfter Kurt Ravn. Jeg spørger: ”Hvorfor er du fan af ’Jordens søjler’?” Kurt Ravn: ”Det er så mange spændende figurer i historien, både skurke og helte, og selvfølgelig holder jeg med de gode!”, siger Kurt Ravn med sit ræveagtige smil inden han rykker videre i den fyldte sal.
”Miniserien var god”
Man er hele tiden bagud. Mens jeg har talt med Kurt Ravn er statsminister Lars Løkke Rasmussen i gang med at fortælle en journalist med en kameramand bag sig, at han er glad for en friaften. Jeg når at spørge: ”Har du læst bogen? ”Lars Løkke Rasmussen svarer: ”Nej, men jeg har set miniserien, den var god”. Dermed er audiensen forbi, og statsminister med frue bevæger sig mod Frank Jensen og friheden i VIP-området.
Frank Jensen har stadig ikke bevæget sig ud af VIP-området. Tværtimod ser han ud til at hygge sig derinde, han sludrer med de andre og tanker op med champagne. Jeg har imidlertid ikke mere tid til at vente på at han skal på toilettet, for ind på den røde løber træder landets kulturminister, Bertel Haarder, med frue.
Googlet bogen
Også Bertel Haarder, tidligere undervisningsminister, i øvrigt til dags dato den minister, der har siddet længst de sidste 100 år, er mødt op med sin kone til premieren for at svare på aftenens stående spørgsmål fra den efterhånden sammentømrede gruppe af journalister: ”Har du læst bogen?” Bertel Haarder svarer oplagt: ”Nej, men jeg har lige googlet den. Og den er jo som et Shakespeare-værk, med mord, voldtægt, drama og kærlighed. ”Lige noget for dig?”, spørger min sidemand og hele flokken af sammenstimlede journalister og fotografer griner. ”Nej, lige noget for Ken Follett!”, returnerer kulturministeren og fortsætter: ”Men jeg er glad for musicals! Jeg har ikke den der foragt for musicals, som der ellers er i teaterverdenen”. Således betryggede bliver vi forladt af Bertel Haarder.
Klokken ringer anden gang. Vi skal ind og se musical. Jeg ser ryggen af Frank Jensen, der bevæger sig de relativt få farlige meter ud af VIP-området og ind i teatersalen. Lidt efter sidder vi 800 forventningsfulde publikummer på vores pladser. Så snart lyset sænker sig, begynder de 800 sæt hænder at klappe. Politikere, skuespillere, forfattere, instruktører – meningsdannere og kendte fra alle dele af kulturbranchen – læner sig tilbage i sæderne. Nu skal slaget mellem det gode og det onde stå. På dansk, i sang og musik, i det tidligere gasværk. Kun aftenens celebre hovedperson, Ken Follett, forstår ikke hvad de synger. Men han kender jo handlingen.