ArtiklerUnge & Voksne

Guide til en alternativ jul på teatrene

Tag i teatret til jul og få en anderledes juleoplevelse, som kan få dig gennem både langtrukne Luciaoptog og sur pligt-gløgg.

Teatrene har andet på programmet end julenisser, sneengle og juletræer, de har også stand up, moderne drama om julens bagsider og juleshows hvor alt kan ske – alt fra banko til open mic.

Og Her Lugter Brunt og Brændt, Mungo Park
Brænder andestegen tit på, eller glemmer du altid at putte mandlerne i risalamande? Så er du ikke alene, for i denne forestilling kan du komme tæt på en familie, hvis juleaften ikke går som planlagt, men istedet går galt, grueligt galt.

The Three Brexiteers, London Toast Theatre 
Oplev årets crazy juleshow med Vivienne McKee og hendes hold – et juleshow fuld af skønne sange, skarp satire, dristige dansenumre, dansk hygge og crazy comedy.

Grin, Gran & Guirlander, Cafe Liva
Tag i teatret på en båd og oplev årets Julecabaret med crazy-humor, sort satire og sange fra de varme og de virkelig varme lande.

Bankovarieté 2019, Odsherred Teater
Få en anderledes teateroplevelse med et spil familiebanko under sydens sol. En aften med løssluppen satire, god musik og en masse hyggelige bankospil.

Open Mic Julestue, Teater Vestenvolden
Få en sjov aften med masser af grin og tag med når to komikere går højtiden i møde med en kummefryser, frosne ænder, hårdkogt juletam-tam og open mic.

The Santaland Diaries, Krudttønden 
Denne engelske forestilling giver dig en oplevelse af hvordan en slacker jul føles.

SCREWED AGAIN!, Warehouse9 
Oplev det årligt tilbagevendende humoristisk og satirisk totalshow med stand up, burlesque, akrobatik, performance, drag, fællessang, live musik, sketches og dansenumre.