Først og fremmest er Min Mor Siger en utrolig fin og vedkommende fortælling. I en collageagtig tekst hopper vi mellem de mange mennesker, der berører og har berørt den unge kvindes liv.
Min Mor Siger er baserer på Stine Pilgaards roman af samme navn fra 2012. Her personificerer Sofie Torp en ung rodløs kvinde, hvis kæreste lige har forladt hende, og hvilket hun nægter at acceptere. Hun bor hos sin far, der er lykkeligtgift med en ny kvinde, og hun besøger sin læge utallige gange og håber på en diagnose, alt imens bliver hun konstant ringet op af sin mor, der inderligt glæder sig til sin 60-års fødselsdag (10 mdr. senere), og som ønsker sig en sund og rask datter, der kan skrive en sang, en tale eller måske en hel bog om og til hende. Min Mor Siger er et gæstespil af den unge teatertrup MORs, og med 8 nykomponerede sange fortæller de en rørende historie om en kvindes kærestesorger og det stærke bånd, der er mellem forældre og barn – alt tilføjet en god omgang selvironi og humor.
Først og fremmest er Min Mor Siger en utrolig fin og vedkommende fortælling. I en collageagtig tekst hopper vi mellem de mange mennesker, der berører og har berørt den unge kvindes liv. Gitte Nørrig Lorentsen og Laurits Emanuel påtager sig samtlige bikarakterer som hhv. mor, far, stedmor, ekskæreste, doktor, veninde osv. Det flow og den vekslen, der er mellem replikker og fortællesprog fungerer virkelig godt – og så er det hele på rungende jysk, hvilket begejstrer den jyske del af anmelderparret. Forestillingen igennem svæver vi mellem dynamiske scener i højt tempo og små fine scener, hvor tiden næsten står stille – overgangene mellem scene og numre er lette og legende, og aldrig bliver det kluntet eller usammenhængende, trods de mange skift.
Sofie Torp spiller med en eminent naturlighed og perfekt komisk timing; det er svært ikke at identificere sig med de både skøre, sjove og smertelige øjeblikke, hun gennemgår. Selvom hun konstant er på randen til et sammenbrud, er det aldrig rigtigt synd for hende – vi føler med hende, men har aldrig ondt af hende; tværtimod kæmper vi med hende, for at hun skal komme ovenpå igen. Sofie Torps spil er tilpas underspillet og virkelig rørende. Hun har ikke meget at spille op ad, da scenegulvet er ryddet for rekvisitter og møbler – men det gør intet, for den fine tekst og fremførelse skaber billeder på nethinden, og det tager ikke lang tid, før vi tages direkte til det sted, hvor fiktionen udspiller sig.
Det gør ikke forestillingen ringere, at Laurits Emanuel har komponeret 8 nye sangtekster og melodier. Musikken er, rent ud sagt, fantastisk. Teksterne er lettilgængelige og rammer lige ind i alle, der har oplevet et knust hjerte. Alle tre spillere synger med på stort set alle numre, og især Laurits og Sofie har stemmer, der giver kuldegysninger langt ned af ryggen. De tre stemmer har uanede nuancer og harmonerer så fint sammen. Vi suges helt ind i de inderlige sange og glemmer hurtigt, at der sidder 50 andre mennesker i rummet. Det hele er så fint og intimt. “Inde i mit hjerte” fungerer som et ledemotiv forestillingen igennem; et sikkert hit, der sidder fast længe efter, vi har forladt salen (psst… du kan høre nummeret på Spotify!).
Skynd dig ind og se den, hvis
…du vil opleve nærværende, genkendeligt dramatik i øjenhøjde om kærlighed, hjertesorger og måske mest af alt om det særlige bånd, der er mellem en datter og hendes forældre.
23 år. Læser Film- og medievidenskab. Jeg nyder at gå i teatret så meget som muligt! På det seneste er det gået så vidt, at jeg nu også om natten drømmer, at jeg er i teatret. Her laver jeg alt muligt spændende. Jeg får bl.a. Mads Mikkelsen til at grine og glemme sig selv i sin rolle i Klokkeren fra Notre Dame, maler Kongeligt porcelæn med Signe Egholm og glemmer mine replikker og sange, mens jeg står på scenen i årets største og dyreste forestilling. Mine drømmeroller er Julie i Frøken Julie og Blanche Bubois i Omstigning til Paradis. Det, jeg elsker mest ved Den 4. Væg er at få lov til at tale med scenekunstnere, der har en passion for det de laver og få en dybere forståelse for deres arbejde! Lige nu har jeg kæmpe teatercrush på Katrine Wiedemann og Peter Christoffersen.