Det er efterårsferie og familien har tid til at gå i teatret sammen. En fornuftig teaterdirektør sørger for, at en forestilling kan opleves på flere planer, og efterårets familieforestilling på Folketeatret har meget at fortælle både børn og voksne. For Peter Pan er et mesterværk, der fra 1904 spillede næsten 50 år i træk i London.
Der er i Folketeatrets opsætning meget langt til Disneys tegnefilm, til Ønskeøen og den tapre helt Peter Pan. I stedet får vi den oprindelige historie om pigen Wendy, der drager på dannelsesrejse til dødsriget, her kaldet for ‘Eviglandet’, og om drengen Peter, der hader de voksne så meget, at han forbliver barn til alle tider. Det har han foreløbig været i 103 år, for forestillingen havde premiere på Duke of Yorks Teater i London i 1904. Forfatteren James Barrie kaldte dødsriget for ‘Neverland’ og beskrev landet som et sted hvor spædbørn, der ‘faldt ud af barnevognen’, kom hen; børnedødeligheden var høj for 100 år siden inden opfindelsen af penicillin.
Peter Pan hader voksne
Vi kan godt forstå Peter Pan når vi møder Wendys forældre. Især faderen er total uegnet til at opdrage sine børn. De har endda hjælp af en fransktalende aupair og hun forsøger hver aften forklædt som hund at få lagt Michael, John og Wendy i seng.
Hvad er et kys?
Kendte navne lokker gerne folk i teatret og Mille Gori fra DR Ramasjang spiller hovedpersonen Wendy med 1904 forestillingens originale flyveture og forsøg på at lokke et kys ud af Peter Pan. En dreng der udmærket kan forføre pigerne, men herefter ikke aner, hvordan man skal være kærester.
Eventyr for børnene
Jeg tror dog ikke at børnene i salen savnede Disney-filmens glatte overflade, selvom havfruerne nu er modbydelige og forsøger at drukne rivalen Wendy. Til gengæld er sørøver Smisk træt af at være en ond dræber og svigter Kaptajn Klo, da det endelig gælder om at få udryddet Peter Pan.
Mange af børnene i salen levede sig ind i historien og kommenterede højlydt handlingene når Kaptajn Klo stod på lur. Alle var med til at redde Klokkeblomst med at klappe og tilkendegive at de tror på feer.
Noget at tænke over for de voksne
Når børnene er begejstrede, kan man som voksen ikke lade være med at tage del i deres glæde. Og når man så oven i købet får serveret noget at tænke over går den to timer lange forestilling hurtigt.
Har man børn husker man sikkert perioden omkring børnenes toårsalder. Der hvor de netop har lært så meget at de behersker hele verden og hviler lykkelige i sig selv. Det varer dog kun nogle få måneder inden de opdager, hvor meget de endnu ikke kan. Her afløses de lykkelige stunder af frustreret gråd.
Da Wendy var to år plukkede hun en blomst i haven og gav den til sin mor som sagde: “Bare du dog altid kunne være to år gammel!” Det er lige her at Wendy opdager, hun er på vej til at blive voksen.
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare.
Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.