Sjove sketches, poppet musik og en masse fjollede kostumer, så har du opskriften på to timers gennemført underholdning i selskab med de dygtige og charmerende skuespillere.
De kan nok bedst beskrives som værende en yngre og mere moderne pendant til Linje 3 eller en 2017-version af Det Brune Punktum – også selvom de synger, at det er de altså ikke. Men det er nu den bedste sammenligning, jeg kan komme med og desuden et kæmpe kompliment!
PLATT-FORM er en satire-trio bestående af Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby. De dannede gruppen tilbage i 2013, hvor de havde stor succes med deres første show Har du set min nissehue, mor?, der endda blev nomineret til en Reumert. Nu står de klar med deres nye show En smule i overkanten.
Der er rigtig mange gode ting at sige om denne forestilling. Først og fremmest så gør den det, den lover, nemlig at få dig til at grine. Selvom de i starten fortæller, at vi skal betragte scenerummet som et åndehul, og vi skal glemme alle de forfærdelige ting ude i verden, er der alligevel masser af politisk bid i diverse sange og sketches.
Sangene er sindssygt veludførte, og alle tre skuespillere er super dygtige rent musikalsk. De gør brug af en næsten overpoppet-stil, og så er de fleste sange, ligesom resten af showet, tilsat en god portion selvironi.
Hvis de selv skal sige det, så starter de showet ud med et lidt for højt niveau. Så de bliver simpelthen nødt til at skrue en anelse ned, indtil de vurderer, at vi er klar og leverer den helt store afslutning med en medley af alverdens popsange. Her får man fornøjelsen af alt fra Say my name til Waterfalls, mens de danser deres koreografi i de skønneste 80’er outfits. Et særligt smukt øjeblik opstod desuden, da publikum blev bedt om at synge med på omkvædet “Hvis jesus ku’ se os nu” og sætningen “ku’ se” blev forvandlet til et rungende kor af “kusse kusse kusse”.
Som det altid vil være med den her slags, er der nogle sketches, der er sjovere og fungerer bedre end andre. Enkelte steder opstår der nogle lidt random øjeblikke og jokes, jeg ikke helt fanger. Det giver ikke mega meget mening, når sangen om følelser skifter sidste omkvæd ud med ordet pølser frem for følelser, men af en eller anden grund, er det sjovt anyways. Der er noget dejligt afslappet over PLATT-FORMS facon, og de spørger flere gange undervejs, om publikum har det godt, og om alle kan følge med. Sammen med deres skønne personligheder gør det netop, at showet kan bære at være både en smule plat indimellem og lidt i overkanten. Jeg synes, det er fremragende underholdning!
Skynd dig ind og se den, hvis
… du har lyst til at give dig selv en tidlig julegave. Så har du her det perfekte afbræk fra jule-/eksamens-/whatever-stress.
Jeg er 23 år og bor i København, hvor jeg studerer Film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at gå i teatret og er heldigvis vokset op i en familie, der gjorde det en hel del. Min smag spænder bredt og jeg ser gerne alle former for scenekunst. Det gælder både ballet, opera, musicals og comedy for den sags skyld. Det vigtigste er, at forestillingen formår at opsluge mig, så jeg glemmer tid og sted.