BlogUnge & Voksne

Rodin, Asterions Hus

Der eksperimenteres med scenografien på en måde, hvor både videokunst, lys og skyggespil går op i en højere enhed og giver dansene et ekstra lag. Også lyduniverset er interessant, og hver dans får på den måde både sit eget visuelle og auditive udtryk.

RODIN er en forestilling om en af Frankrigs største og mest kendte billedhuggere, August Rodin – eller nærmere om hans skulpturer og skabelsesproces. I år er det 100 år siden Rodin døde, og i den anledning hyldes han af Asterions Hus med denne sanselige danseperformance. Danserne Tilde Knudsen og Liv Mikaela Sanz lægger kroppe til nogle af Rodins mest kendte skulpturer, som bl.a. Kysset og Grubleren. Fortalt gennem små, ekspressive tableauer, vækkes figurerne af sten til live.

Det gode og det knap så gode
Tilde Knudsen og Liv Mikaela Sanz er uden tvivl dygtige performere. Deres kroppe er stærke og flotte og de kan bevæge sig både kraftfuldt og yndefuldt – med råhed og elegance. Jeg bliver grebet af de to kvinders bevægelser og samspil og den måde, de leger med figurernes form og udtryk.

På scenen er også fotografen Ingrid Bugge, der undervejs tager billeder af de to kvinder eller assisterer med lyssætningen. Hun fungerer som en slags ”kunstnerens beskuende blik”, der skal bringe os tættere på den skabelsesproces, som Rodin antageligvis har gennemgået. Hendes position bliver dog til tider lidt akavet, og overgangene mellem de udtryksfulde danse bliver stive, når hun skal ”spille kunstneren” og annoncere, hvad der skal ske i næste scene. Disse seancer hiver os ud af universet for en stund, og det er lidt ærgerligt.

Ingrids billeder er dog utroligt smukke og vises momentvis på bagtæppet, som ofte danner rammen om det visuelle udtryk. Der eksperimenteres med scenografien på en måde, hvor både videokunst, lys og skyggespil går op i en højere enhed og giver dansene et ekstra lag. Også lyduniverset er interessant, og hver dans får på den måde både sit eget visuelle og auditive udtryk.

Som undertitlen også antyder, er det ”en dans i sten”, og det er spændende at se, hvordan de ellers døde stenfigurer får mimik, bevægelse og en art personlighed. Da forestillingen er slut, føler jeg mig dog ikke særligt meget klogere på Rodin. Måske er det heller ikke formålet, men jeg mangler en mere udtalt sammenhæng mellem dansene eller en historie, der kan binde dem sammen og give en tydeligere idé om, hvem Rodin var som kunstner. Der er bestemt vækket en nysgerrighed for hans arbejde, men nogen biografisk indsigt får man umiddelbart ikke.

Skynd dig ind og se den, hvis
… du er til smuk performancedans opført i en visuelt stærk scenografi.

Af Trine Berg Balle, Den 4. Væg
24 år. Læser film- og medievidenskab og har været pjattet med teater siden jeg som 4-årig så Eventyrteaterets udgave af Svinedrengen. Jeg kan godt lide abstrakt og gakket teater, og er det spicet op med musik eller sang, er det bare icing on my cake! Dog kan musicals godt kamme lidt over, og jeg står af, hvis skuespil bliver for teatralsk. I min egen (prægtige) teater-karriere har jeg primært spillet mor-roller eller den forvirrede kanin fra Alice i Eventyrland, så nu befinder jeg mig blandt publikum, når tæppet går fra. Kan jeg kombinere en teateroplevelse med en efterfølgende tur i baren, har det bare været den perfekte aften!