Det er fremragende teater og vigtig satirisk kritik af folkestyret
Teatret har ikke kun en mission i at underholde os. Det har også en vigtig funktion i at udstille og revse det samfund, vi lever i. Lige nu afdækkes på Teater Grob skandalerne, der førte til salget af energiselskabet DONG. Eller gør de? For staten spænder ben og har mørkelagt sagens akter i en grad, så selv Rigsrevisionen ikke har kunnet (eller turdet) drage konklusioner.
Finansminister Bjarne Corydon var kransekagefiguren, der gennemførte salget af DONG til Goldman Sachs. Han spilles glimrende af Kristian Halken, mens Ina-Miriam Rosenbaum er fremragende som alle de andre af sagens aktører. Særligt i portrætterne af finansfyrsten Goldman Sachs og den unge gadedrengehoppende politiker Jesper Petersen, der måtte tage “en for holdet”, da Blå Bjarne hyttede sit eget skind.
Det bliver for omfattende (og kompliceret) at referere handlingen, men det er kostelig satire af meget høj karat om politisk magtfuldkommenhed og embedsværkets snedige manipulationer. Sammen med klukkende latter fik forestillingen flere gange mit pis på kogepunktet af forargelse og afmagt. Selvom CORYDONG er en fiktion, så blev udlægningen bekræftet i forestillingens anden del af flere politikere i salen, der selv havde deltaget i forhandlingerne i Folketinget. Og sandsynliggjort af forfatteren til bogen om DONG, “Det bedste bud”, Anders-Peter Mathiasen. Og jeg var ærligt talt rasende på de partier, der stod bag salget, da jeg gik ud af teatret. Men også helt på herrens mark over, hvem jeg så skal stemme på til valget, når kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti stod udenfor aftalen.
CORYDONG er anden del af Projekt Glemmebogen, der under ledelse af Ina-Miriam Rosenbaum graver i møgsager på Christiansborg, hvor politikere og embedsværk spræller i nettet og mørkelægger sagerne. Det er fremragende teater og vigtig satirisk kritik af folkestyret. Men om det får de magtfuldkomne hovedpersoner til at vakle eller bare sove en smule uroligt om natten er tvivlsomt. Sagerne er gemt og glemt af et flertal i Folketinget. Og de får ikke konsekvenser for hverken politikere eller embedsfolk. Heller ikke selvom konklusionen kun giver to muligheder. Enten er der en udbredt inkompetence i Finansministeriet. Eller også er begået en forbrydelse mod det danske folk.
“Sådan er det!”
Knud Overgaard Pedersen. Teateranmelder og kulturblogger på Facebookbloggen KOP kultur. Jeg har en særlig kærlighed til skuespillet, men nyder også musicals, ballet og moderne dans. Er exam.art. i dramaturgi og til dagligt administrativ medarbejder på Nationalmuseet, så der er dømt kultur fra morgen til aften hele året rundt.