BlogBørn & Familie

Teater Hund & Co., Hvem bestemmer?

Kan faglighed og kreativitet forenes? Og “ka’ninen være noget and’et”?

Det undersøger Katharina Kamber og Methe Bendix sammen med publikum i forestillingen ‘Hvem bestemmer?’

“Det gør da statsministeren” siger nogle børn. Og Lars Løkke har officielt på denne sidste torsdag i januar udskrevet valg for de ældste elever i skolen. Men ellers passer alle andre deres arbejde og Teaterspot er taget i Teater Hund @ Co for at se, hvordan de formidler demokrati til eleverne i indskolingen. De kommer denne dag fra Knud Lavard Skolen i Lyngby

Hver ting til sin tid
To piger skal passes og måske er de med deres forældre i varehuset IKEA, og børnepasningen er overtaget af en robot, som fortæller pigerne hvad de skal lave, mens forældrene køber en ny sofa.

“Tid til ting” siger højtaleren og pigerne ser sig om i en blanding af et cykelværksted og køkkenafdelingen – ja, i måske IKEA?

Faglighedpigen og kreativpigen
Den ene pige synes det roder og begynder at sortere og rangordne tingene. Hun forstår at noget er skrammel; dumt og grimt og andet er guld; pænt og værdifuldt. Hun bestemmer, at de pæne messingting skal stå fint på række og siger at de kan bruges til noget.

Den anden pige kan få lov til at overtage al plastikskramlet for det er gået i stykker og kan ikke bruges til noget. Men pigen kan alligevel finde værdi i tingene som nu ligger på et måske gammelt værdiløst apparat, som i skolen hed ‘overheadprojektor’. Den bruges ikke mere i skolen, men hun undersøger den og pludselig får hun trykket på kontakten. “Århhh,” udbryder Knud Lavard Skolens elever: “Det ser flot ud!” Apparatet sender et fint billede af plastikdimserne i alle deres farver op på en hvid skærm og nu kan pigen flytte rundt og lege med tingene på billedet.

Den første pige kikker lidt irriteret på skærmen. Men hun vil da prøve med sine fine messingting. “Nej, nej!” råber eleverne mens deres lærere tysser på dem. De fine messingting sender bare en sort skygge op på skærmen.

Tid til læring
Robotten går videre i pasningsprogrammet. Næste trin er at samle en ting ud fra en tegning. Det kender de flest godt fra IKEA og her er faglighedspigen klart overlegen. Kreativpigen giver op og trækker sig ud af legen.

Alle ting kan ses fra mindst to sider
Men tingen der skal samles er i fuld størrelse og her kan man sagtens bruge hjælp, både til at holde og hjælpe når man løber sur i tegningen (fra IKEA). Alle ting kan ses på flere måder og det er godt at have forskellige stærke sider. Det opdager pigerne og sammen bestemmer de at lave en legeaftale hjemme, når børnepasningen er slut.

Og tilbage til Lars Løkke. Eleverne fra Knud Lavard Skolen lærer også en dag, at det er Folketinget der bestemmer, og at man må tale sammen for at forsøge at blive enige. Tak til Teater Hund for en fin lektion i demokrati.

Af Peter Byrholt Nielsen, lærer & teaterspotter
“All the World is a stage…” skriver Shakespeare. Jeg har viet en stor del af mit liv til at lave teater med og for børn og unge. Det er vigtigt at børn bevarer de kompetencer som de er udstyret med fra fødslen, nemlig at iagttage og efterligne andre mennesker, for herigennem at lære at tage del i et fællesskab. Børn bør se mindst én teaterforestilling om året – være med til selv at spille teater – og dagligt lære gennem drama i børnehaven og skolen. Gennem drama kan man udforske livet og lære at spille en rolle.