Jeg er vild med kroppe der bevæger sig i rummet. Det gør vores to kroppe i den grad, og Ingrid Bugge følger flux med sit kamera i hænderne og prøver at fange det sprog kroppen taler
Rodin er en danseforestilling/installation/ arbejdsrum, som omhandler den franske skulptør Auguste Rodin. Forestillingen tager udgangspunkt i Rodins skulpturer og hans tilgang til arbejdet med at indfange livet, følelserne, drifterne, tankerne og energien. Vi følger fotograf Ingrid Bugge og de to dansere, Liv Mikaela Sanz og Tilde Knudsen, som lægger krop til, på deres rejse gennem Rodin’s univers, og som Rodin’s modeller gjorde i hans atelier, danser Liv og Tilde for Ingrid Bugge, der agerer som vores Rodin.
Rodin eksperimenterer og udforsker kroppen, bevægelser og omstændigheder ved at at give deres bud på “Kernen i den kunstneriske skabelsesproces”.
Vi mener
Jeg er vild med kroppe der bevæger sig i rummet, og det gør vores to kroppe, i form af Tilde Knudsen og Liv Mikaela Sanz, i den grad. Ingrid Bugge følger flux med, med sit kamera i hænderne og prøver at fange det sprog kroppen taler. Jeg kommer hurtigt til at føle, at vi sidder med til prøve/træning hos de to kroppe, hvilket nødvendigvis ikke er en dårlig ting. Lige fra begyndelsen, hvor vi kommer ind i rummet, er vores to dansere allerede så småt i gang med at posere og bevæge sig for kameraet og vores fotograf instruerer og kommenterer. Tilde Knudsen skaber også hurtigt kontakt til publikum ved at sætte sig op ved siden af et par på forreste række og poserer. “Det fungerer bedst hvis du tager alt tøjet af, Tilde” den instruks kommer Ingrid Bugge med 5 minutter inde i forestillingen, og Tilde får hurtigt smidt tøjet. Det fungerer super godt at starte hurtigt ud med at få præsenteret kroppen som et redskab, og ikke som et seksuelt objekt, hvilket gør, at når der så opstår sensuelle bevægelser, er det bevægelserne der er i fokus og ikke det faktum at kroppen er nøgen.
Kroppen er det centrale i Rodin. Kroppen taler til os alle, og forestillingen giver os lov til at stirre på den og afkode dens sprog, både med og uden tøj, og det er dybt fascinerende at få lov til at “glo” og blive en del af udforskningen. Jeg er vild med sekvenserne, hvor de her to kroppe bare mærker øjeblikket og lader bevægelserne opstå/vokse deraf. Jeg fik indtrykket af, at bevægelserne er impulsive, hvilket står i god kontrast til de mere tydeligt koreograferede bevægelser. Det var lækkert!
Lys og musik spiller en utrolig vigtig rolle i dramatiseringen af Rodin. Musikken er komponeret af Klaus Risager, og han har komponeret nogle super fine toner til at underbygge den skabelsesproces/udforskning vi bliver ført igennem. Musikken fungerer som et underbyggende element i forståelsen og gør forestillingen til en poetisk rejse.
Der bliver leget med lyset i form af levende lys, skygger og spots. Ingrid Bugge finder i løbet af forestillingen et stearinlys frem og, i fuldstændig mørke, udforsker vi alle Tilde Knudsens krop. Det samme sker når Liv Mikaela Sanz’s nøgne krop sidder med ryggen til et spot og leget med rygsøjlen.
Et element som fungerede mindre godt, var de visuelle billeder af Rodins værker og af danserne, taget af Ingrid Bugge, som skulle have været vist på den sorte baggrund. Op til flere gange blev vi mødt med en MacBook skrivebordsskærm, og det var en skam, fordi det brød med det univers danserne og fotografen prøvede at kreere. De få gange, hvor teknikken faktisk fungerede, var der nogle smukke billeder af Rodins skulpturer, som fik forestillingen til at give mere mening, da hver sekvens i Rodin er blevet gestaltet ud fra en skulptur, som burde have været til skue for os publikum, hvis teknikken havde fungeret.
Alt i alt er Rodin en fin og poetisk forestilling om kroppens sprog. Den er dejlig uformel og alle kan være med.
Af: Trine Sook Laugesen, Den 4. Væg.
En teaterpodcast, som tager lytterne med helt op på de skrå brædder og forsøger at vise dem teatrets mange vidunderlige ansigter. Vi snakker om teater og med teater - og det værende både de store og små! I hvert program taler vi med aktuelle personligheder og forsøger at give dig et overblik over, hvad for noget teater, der er på de danske teaterscener lige nu, og som vi mener, er værd at kaste sine sparsomme penge efter. Bag Den 4. Væg står Clara Lindstrøm Gleerup og Line Kirsten Nikolajsen.