Som titlen proklamerer, kunne man forestille sig, at dette stykke handler om verden og al dens ondskab. Men i bedste Inside Out-stil zoomer stykket i stedet helt ind i hjernens inderste kamre, og leverer en gedigen røvfuld til nutidens forskruede selvbillede, serveret med ærlige, rørende og lårklaskende grineren indslag.
Hvad er godt?
Det, der bærer hele stykket, er dynamikken mellem de tre dygtige skuespillerinder, der deler rollen som neurotisk og overdrevent selvbevidst kvinde. Netop tredelingen af rollen gør det klart for enhver på tilskuerrækkerne, at der er tale om en ubønhørlig insisteren på, at alt skal være perfekt. Altid. Og hvor hamrende svært det er. De tre skuespillerinder supplerer hinanden, afbryder hinanden og fuldender hinandens sætninger. Og de gør det med timing og humor, som fik os til at bryde ud af vores pæne teater-klukken og give fuld gas til vores begejstrede latterbrøl sammen med resten af den overraskede sal.
Forestillingen berør tematikker, som kan synes at være lidt letkøbte, frelste og en anelse fortærskede: ungdom, selviscenesættelse, sociale medier, kropsidealer. Den formår dog – langt henad vejen – at hæve sig op over flosklerne og i stedet servere halvanden times højspændt røvfuld både til præstationssamfundet og alle os, der desperat forsøger at følge med. Alt sammen skyllet ned med en solid dram vodka.
Netop fordi Og nu: Verden! balancerer sikkert mellem både fitness og byture, engangsknald og brudekjoler, bliver forestillingen aldrig bare endnu en kommentar til, hvor hårdt det er at være menneske. Den et velfortjent spark i hyklerrøven til alle os, der jo egentlig er imod McDonald’s, bare ikke lige, når vi er på vej hjem fra byen.
Hvad er mindre godt?
Nogle af de pointer og tendenser, som bringes på banen i forestillingen, er dog set før. I den forstand kommer Og nu: Verden! ikke som sådan med noget nyt og banebrydende. Som eksempelvis (den ellers ret komiske) zumba-scene eller en sidebemærkning omkring feng-sui. I begge tilfælde latterliggøres to tendenser, der kom frem for snart en del år siden. Det har vi altså set og hørt før, og det bliver derfor en smule letkøbt.
Stykker varer halvanden time uden pause, og man er langt henad vejen utroligt underholdt. Dog er der nogle tidspunkter, hvor det bliver en anelse langtrukkent, og der måske bliver kørt lidt for meget rundt i det samme emne.
Men lad det nu ligge! For overordnet set må vi indrømme, at vi var svært pjattede med Og Nu: Verden!
Studerende og fattig? Sådan gør du:
På Husets Teater koster den billigste ungdomsbillet kun 80 kroner, og hvis man er 6 eller flere unge under 25 år, skal man hver især kun af med sølle 40 kroner for at få sig en fantastisk, finurlig teateroplevelse.
Jeg er 26 år og studerer kandidat i Kommunikation og Performance Design på RUC, hvorfra jeg også er bachelor. Jeg har tidligere læst halvandet år på Teater- og Performancestudier, også som kandidat. Jeg arbejder derudover i Skuespilhuset, som kontrollør. Min interesse for scenekunst startede ved opera og ballet, og det er da også stadig de mere klassiske dele af scenekunsten, der særligt fanger min interesse.